For mig er naturen grundlaget. Her færdes jeg og henter min inspiration, der kommer til udtryk i mine billeder og tekster igennem det filter, der er mig.
Jeg må hele tiden søge nye veje i nysgerrighed, både i motiv farvevalg og teknik. Nogle gange fødes teksterne først andre gange er det billederne. Men de hænger sammen og lukker hinanden op.
Oftest foretrækker jeg akryl på lærred eller papir, andre gange oliepasteller, kul, grafit eller tørpastel. Stemningen bestemmer. Har været elev hos mange danske kunstnere. Især Karin de Neergaard, der selv var privatelev hos Gerda Svane.
Klik på billederne for at se dem i en større version
- DØREN OVERFOR 2009, akryl på papir, passepartout med glas
I Bosa på Sardinien måtte jeg male den afskallede dør i gården over for min dør
Evas Æble, 2009, akryl på lærred
tekst:
FRUGTSOMMELIG
svanehvide bloster
dufter frodigt af liv
med sart rødmende strøg på sit skørt
- blikfang der ægger
Svanehvide bloster
der lokker
åbner uden blusel sit bæger
for honningbien
der grådigt stiller sin tørst
- begær forløses
Svanehvide bloster
slipper smilende sit skørt
der vugger som dun
lydløst i luftningen
- vordende fruelighed
vårgrønne blosterbug
svulmer og svulmer
først grønt, så gult
får sødme
æterisk indsmigrende sødme
der atter lokker
- rødmende
pluk mig
hvisker vinden uhørligt
og sender det duftende budskab
videre
fra frodighedens have
smag min modenhed
frister de svulmende frugter
vellystent
munde svælger i søde safter
beruses og mættes
- - -
lyset på hæld
brune kerner rasler
skjult i sødligt råd
levende vævs forfald
nyt liv i vente
- NATURENS DATTER, 2009, akryl på lærred
tekst:
NATURENS DATTER
Undfanget i naturen
af naturen
genfødt
af livets vand
til et liv blandt andet levende
alt sitrer af liv
en alfeverden åbner sig
et naturens åndedrag
og tager imod hende
- den sårbare og tillidsfulde
til gærdesmuttens kraftige vellyd
hun har styrken
til at modstå mørket
- for hun er ikke alene
- SULTNE ELEFANTER, 2011, pastel på papir, passepartout med glas
tekst:
Jeg elsker
mine elefanter
de er altid på vej
nysgerrige og sultne
i evig søgen
efter nyt liv
efter svar
vandrer mod strømmen i livets flod
i plaskende leg
på vej
i søgen
efter kilden
oprindelsen
- de bor i mit indre
- SULTNE ELEFANTER , 2011, akryl på lærred
tekst:
Jeg elsker
mine elefanter
de er altid på vej
nysgerrige og sultne
i evig søgen
efter nyt liv
efter svar
vandrer mod strømmen i livets flod
i plaskende leg
på vej
i søgen
efter kilden
oprindelsen
- de bor i mit indre